Nii-jima

Igaar postede jeg en facebookstatus hvor jeg luftede min tvivl om hvorvidt jeg kunne finde faergen. Det kunne jeg. Det var vaerre at finde af den igen.

Faergen til oerne omkring Tokyo gik klokken 22, og naeste morgen skulle jeg ankomme til Nii-jima. Da det var en natfaerge, havde vi ikke saeder, men i stedet afmaerkninger paa gulvet paa stoerrelse med senge. Der var bare ingen senge. Saa jeg fik en lille pude og et taeppe, og saa skulle jeg sove der. Og det kunne jeg godt, faktisk sov jeg naesten mere tungt end de sidste mange naetter.
Foerste stop var O-Shima, hvor jeg ikke skulle af. Der stod cirka 90% af faergens passagerer af, saa jeg var naesten helt alene. Den eneste omkring mig, var en mand der talte meget daarligt engelsk, som begyndte at snakke om at naar der var saa mange boelger som i dag, saa kunne faergen ikke ankomme ved havnen ved Nii-jima og sejlede i stedet tilbage til Tokyo. Og efter 8 timer paa gulvet i en meget vippende faerge, var detikke det jeg havden allermest lyst at hoere.

Men ikke laenge efter stoppede faergen, og efter manden i hoejtaleren, som kun talte japansk (saa skete det at jeg savnede Tokyos metro...) havde sagt noget med Nii-Jima, gik jeg ud for at staa af. Men efter en forvirrende samtale med dem ved udgangen, som mest foregik ved hjaelp af pegning armbevaegelser, opfattede jeg at dette ikke var Nii-Jima, men en anden oe, som ikke var beskrevet i Lonely Planet (og saa findes den altsaa ikke rigtigt)
Jeg satte mig tilbage, og begyndte samtidig at blive rigtigt godt og grundigt soesyg. Midt i at jeg havde ondt af mig selv, kom der saa en ansat med en seddel hvorpaa der stod at vi ville ankomme til Nii-Jima om en halv time.

Endelig kom jeg af og fik min rygsaek, og saa var det bare lige at jeg skulle finde touristkontoret, saa de kunne skaffe mig en taxa. Men jeg kunne ikke finde det, og gik et stykke vej, indtil det via et af oens eneste skilte paa engelsk, gik op for mig at jeg var gaaet direkte forbi det. Saa tilbage igen.

Paa touristkontoret kunne den meget glade og rare japanske dame fortaelle mig at oens eneste hotel var lukket i dag. Jeg naaede lige at blive svedt, indtil hun sagde hun kunne finde et andet sted. Saa efter hun havde foretaget et opkald, blev jeg hentet og koert til et minchuku, som saa vidt jeg har forstaaet, er en slags guesthouse hvor ejerne selv bor der, i japansk stil. Der er i hvert fald ingen seng.

Saa idag har jeg set Nii-Jima. Startede med at cykle ud til en onsen - et sted med varme kilder, som laa lige ud til havet. Det var skoent at sidde i varmt vand, mens det var koldt omkring mig, men bagefter kunne jeg ikke faa mit hoved til at stoppe med at vaere opkogt, saa jeg var en anelse svimmel og saadan - eller ogsaa skyldes det, at jeg ikke har fundet noget sted der saelger mad, andet end toerrede fisk og chips, saa jeg har levet af sidstnaevnte i dag. Om tre kvarter er der dog aftensmad her hvor jeg bor, saa der maa jeg spise godt.

Senere cyklede jeg om til den anden side af oen, hvor surferne holder til, naar der ellers er varmt. Der var to. Men jeg hyggede mig og drak en cola.

I morgen gaar turen tilbage til Tokyo. Her er lidt for oede, og det koster for mange penge at bo her. Fra Tokyo har jeg taenkt mig at tage toget til Hiroshima, og paa fredag eller loerdag har jeg skumle planer om at skulle med endnu en faerge - men det fortaeller jeg om, naar jeg har styr paa det.

Send flere penge nu.