mandag den 15. februar 2010

Hverdag i Korea

Jeg har nu vaeret 3 dage i Korea, og jeg er rigtigt glad for det. Jeg bor hos England, som er amerikansk og bor i Korea for at undervise i engelsk. Faktisk er der en stor gruppe amerikanere, der underviser i engelsk i Sydkorea, og jeg har allerede moedt en god haandfuld af dem.

Da jeg stod op i dag, var jeg aerligt talt ikke helt frisk. Vi havde en toese-sleepover igaar, hvilket endte med at indeholde en lille smule koreansk sprut. Men efter en morgenmad/frokost indeholdende diverse ting jeg aldrig troede jeg skulle putte i min mund - jeg er saa kraesen, but when in Korea.... - var vi herre klar til at tage til den naermeste oe. Mens vi var paa den 20 minutter lange faergetur, fik vi sunget og danset.
Ved ankomst til oen, havde en af laerervennerne, som taler forbavsende godt koreansk, kommet til at love to smaa drenge at vi ville tage dem med i taxaen og saette dem af paa vejen. Jeg ved ikke om han overvejede hvor store taxaer er, men vi endte da med at presse os ind i den - 4 voksne, to boern og en taxachauffoer.
Turen mod det tempel vi ville se gik stejlt op ad bakke, og med mange skarpe sving. Udsigten blev smukkere og smukkere, jo hoejere vi kom op.

Da vi ankom til templet, gik vi direkte fra at vaere dansende fjollede vesterlaendinge, til at vaere stille, serioese, og saette pris paa alt omkring os. Det var virkelig et fint tempel, i den smukkeste natur. Efter at have vaeret inde og bukke for Buddha, moedte vi to koreanske kvinder, der efter at have konstateret at vi var smukke, inviterede os ind i templets spisesal. I spisesalen moedte vi den rare munk, men han havde tilsyneladende spist, for han gik ret hurtigt igen. Vi fik ris med maerkeligt tilbehoer og en meget spicy sovs, som det var meget vigtigt at spise op. Saa med alt min angst for mad jeg ikke kender, fik jeg presset det ned.
Efter maaltidet blev vi foert ind i et andet rum, hvor vi fik kaffe med munken. Han viste os billeder af ham i forskellige stadier i hans munkeliv - inklusive ture til Disneyland. Han var virkelig, virkelig et rart menneske, og det var en utroligt interessant oplevelse at drikke kaffe med ham (Ja, I boer vaere stolte af mig... Jeg kan egentlig ikke lide kaffe)
Men vi kunne ikke blive der hele aftenen, da vi skulle naa en faerge tilbage til Nakdong. Saa en af munkens venner koerte os tilbage til havnen og koebte faergebilletter til os, og pludselig sad vi igen paa faergen, overraskede og glade over hvordan vores tur havde udviklet sig.

Da vi kom tilbage til Nakdong, tog vi hen paa en badeanstalt, som er et populaert koncept i baade Korea og Japan. Efter meget grundig afvaskning, var der forskellige slags bade, med forskellige temperaturer. Det var en interessant oplevelse, at vaere... Noegen med de noegne koreanere. Det var dog koensopdelt.

Tilbage i Englands lejlighed, er jeg traet, og har en serioes omgang kvalme. Men jeg kan se tilbage paa en rigtigt god dag, af den uforudsigelige slags - uforudsigelighed, er vist det der generelt praeger min tur.

Send flere penge nu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar