Hiroshima, mon amour

Jeg saetter automatisk mon　amour bagefter i mit hoved, hver gang jeg taenker paa Hiroshima. Jeg tror nok det var titlen paa en tekst jeg havde i fransk engang.

Men jeg ankom til Hiroshima igaar, efter en lang togtur　og bor paa J Hopper hostel (J staar for Japan) hvor der er rigtigt hyggeligt.

I dag saa jeg Peace Memorial Museum, parken og saadan. Det var en lidt overvaeldende oplevelse, at opleve hvordan et sted der var saa smukt i dag for bare 65 aar siden var blevet fuldstaendig oedelagt. Jeg havde hoeretelefoner paa med engelsk tale,　og engang i mellem var jeg noedt　til at spole videre, da mange af de fortaellinger om　boern der var doede, var haarde (og ikke bare fordi det var uskyldige mennesker der doede... Det var mere beksrivelse af, hvordan deres hud faldt af og hang i laser)

I parken braender der en flamme, som foerst maa slukkes, naar alle atomvaaben er destrueret. Desvaerre er der ikke udsigt til at det sker foreloebigt. Men det var virkelig en oplevelse at se og hoere om atombombens sindssyge konsekvenser, og hvordan den havde oedelagt alt.

Hiroshima er nu en by der via deres museum, park og saa videre, vil formidle til resten af verden, hvor vigtigt fred er, og forhaabenlig soerge for at sprede budskabet, saa det der skete den 6. august 1945 aldrig sker igen.