Laos

Jeg har ikke faaet skrevet saa meget det sidste stykke tid, da jeg har haft travlt. Jeg har lige vaennet mig til at rejse med en gruppe, men i morgen bryder vi op igen. Nogle skal til Cambodia, andre til Vietnam, og jeg tager tilbage til Thailand og til Phuket.

Den foerste dag i Laos, var den vaerste dag jeg har haft mens jeg rejste. Vi forlod Chiang Mai soendag aften kl 7, og tog en bus mod Laos. Kl 6 om morgenen stod vi af, og skiftede til en andet bus, der gik meget langsomt og var fyldt med mennesker. Efter to timer i den bus, stod vi af, og nogle tuktukchauffoerere tilboed at koere os til graensen... Troede vi. Det var tilsyndeladende kun den ene der ville det, den anden ville til et turistkontor. Saa vi endte op to forskellige steder.
Da vi endelig ankom til graensen, var visafolkene lige gaaet til frokost. Jeg var paa det tidspunkt ved at omkomme af sult, foelte mig beskidt og svedig, og var paa krykker. Efter noget tid fik vi vores visa, og besluttede os for at finde et sted at spise. Paa dette tidspunkt var jeg allerede ved det punkt hvor jeg rystede og var svimmel, saa jeg maatte sidde ned lidt tid, mens de andre koebte mad til mig.
Det er det helt fantastiske ved at rejse med andre, at der er nogen der kan tage sig af en. Og det var det tidspunkt hvor jeg havde mest brug for det. Jeg har heller ikke baaret min egen bagage, det gjorde de andre.

Gruppen jeg rejser med, bestaar af 4 fra Canada, en fra Australien, og mig. Fra Canada er der Alexandra og Natalee, som er 23, og bedste venner. Derudover er der Cham paa 29 og Terra pa 23, der ligeledes rejser sammen. Og saa er der Peter paa 26 fra Australien. Og mig. Vi besluttede os for at alle skulle have et nickname, men som lyd. Min lyd er "Oh my god, my ancle"

Vang Vien hvor vi opholder os, er en by, hvor folk kommer til for at feste. Hovedattraktionen er en lang flod, man kan flyde ned af i store baderinge. Undervejs er der masser af barer, og gynger, man kan tage hvor man haenger fra armene og svinger udover vandet, et par meter oppe, og hoppe fra. Det er ret skraemmende, men sjovt.
I anledning af St. Patricks Day, var det ekstra vildt igaar. Vi blev malet med spraymaling, og jeg er nu groen, gul, hvis og roed over det hele. Det er svaert at faa af.
I morgen gar turen til Phuket, hvor jeg tror jeg bruger et par dage, foer jeg tager til Koh Phan Nnang. Det bliver rart endelig at komme til stranden og slappe af.
Desvaerre er det gaaet op for mig at jeg har under 3 igen, hvilket skraemmer mig. Selvom jeg savner folk derhjemme, er jeg saa vant til at vaere on the road, at jeg ikke har lyst til at vende tilbage til dagligdagen. Men jeg overvejer at tage en ny tur, sa snart jeg har mulighed for det, rundt og besoege de folk jeg har moedt undervejs, hvilket pt vil sige at jeg meget gerne vil til USA, Canada og Australien. Men saa skal jeg vist tjene lidt mere.

Og on that note - Send flere penge nu!