Jeg ville gerne skrive et indlaeg, men jeg er ret traet. Jeg proever alligevel.
Klokken er 16.15, thailandsk tid, og mine roommates sover stadig. Jeg stod op for 3 kvarter siden. Til gengaeld gik jeg i seng klokken 6 i morges, mens the crazy norwegian guys, som de ogsaa er kendt som, kom hjem klokken halv 8. Og var meget meget fulde og larmende.
Dette er egentlig bare hverdag paa Koh Phanang, jeg er efterhaanden vant til at blive vaekket af en 1.97 hoej fyr, der tror han er baade supermand og kongen, og laver buler i vaeggene, mens han vaelter rundt i bungalowen. Men i morges var det alligevel lidt anderledes, da det var Full Moon Party.
Jeg havde lidt frygtet hele konceptet, selvom jeg havde glaedet mig. Jeg mener jo, man hoerer alle de vilde historier derfra. Men med undtagelse af en lidt for voksen mand, der efter at have truet samtlige maend omkring ham, med at banke dem, gik over til at true pigerne (jeg sad som publikum et stykke vaek og var ikke i fare), og en del unge piger, der maatte baeres vaek fra stranden, var det egentlig bare en sjov og glad strandfest, med 20.000 dansende mennesker.
Jeg mistede ret hurtigt mine venner, Speedy og The King, og fandt dem ikke igen. I stedet dansede jeg hele natten med en tysk pige, og random mennesker omkring os. Og jeg drak klart mere vand end alkohol, saa folk boer vaere stolte af mig.
Eftersom den sidste aktivitet der er planlagt, nu er overstaaet, er jeg ved at vaenne mig til tanken om at komme hjem om et par dage. Mest til at se min familie i lufthavnen. Og traene ungerne i 1900 igen. Og til det danske foraar.
onsdag den 31. marts 2010
lørdag den 27. marts 2010
Flyttedag
Jeg har nu vaeret paa Koh Pha Nnang i... Jeg har egentlig ikke styr paa dagene. Men jeg tror nok jeg ankom den 21., saa det maa vaere 6 dage.
Da jeg ankom, tog jeg sammen med to svenskere til Coral Bungalow, et hotel kendt fra Lonely Planet. Det er laekre bungalows, en udmaerket restaurant, med rigtigt flinke ansatte, en pool, masser af mennesker og fest hver aften. Desvaerre er der Full Moon Party om 3 dage (det er selvfoelgelig ikke kun desvaerre, det skal nok blive sjovt), hvilket betyder at her var fuldt boooket fra i dag. Saa vi er nu flyttet til Starlight Bungalow, som har rigtigt fine bungalows, men selve omgivelserne er en byggeplads. Heldigvis er der kun 5 minutters gang paa stranden tilbage til Coral, hvor vi kommer for at spise og bruge computerne.
Flyttedag betyder ogsaa at jeg skifter roommates, jeg er blevet traet af at hoere paa svensk, og synes norsk er nemmere at forstaa. Eller ogsaa tager svenskerne hjem om 2 dage, mens nordmaendene bliver her ligesaa laenge som jeg.
Derudover er jeg rigtigt glad for Koh Pha Nnang, der er masser af mennesker, jeg faar oevet mit efterhaanden gebrokne dansk, og alle er glade.
Den 4. april, sker der det at der gaar et fly fra Bangkok mod Munchen og derefter fra Munchen mod DK, og jeg tror at der er nogen der forventer at jeg er med det fly. Jeg er ikke sikker, men eftersom jeg efterhaanden er ved at loebe toer for penge, er det maaske meget godt. Jeg vil ikke hjem.
Da jeg ankom, tog jeg sammen med to svenskere til Coral Bungalow, et hotel kendt fra Lonely Planet. Det er laekre bungalows, en udmaerket restaurant, med rigtigt flinke ansatte, en pool, masser af mennesker og fest hver aften. Desvaerre er der Full Moon Party om 3 dage (det er selvfoelgelig ikke kun desvaerre, det skal nok blive sjovt), hvilket betyder at her var fuldt boooket fra i dag. Saa vi er nu flyttet til Starlight Bungalow, som har rigtigt fine bungalows, men selve omgivelserne er en byggeplads. Heldigvis er der kun 5 minutters gang paa stranden tilbage til Coral, hvor vi kommer for at spise og bruge computerne.
Flyttedag betyder ogsaa at jeg skifter roommates, jeg er blevet traet af at hoere paa svensk, og synes norsk er nemmere at forstaa. Eller ogsaa tager svenskerne hjem om 2 dage, mens nordmaendene bliver her ligesaa laenge som jeg.
Derudover er jeg rigtigt glad for Koh Pha Nnang, der er masser af mennesker, jeg faar oevet mit efterhaanden gebrokne dansk, og alle er glade.
Den 4. april, sker der det at der gaar et fly fra Bangkok mod Munchen og derefter fra Munchen mod DK, og jeg tror at der er nogen der forventer at jeg er med det fly. Jeg er ikke sikker, men eftersom jeg efterhaanden er ved at loebe toer for penge, er det maaske meget godt. Jeg vil ikke hjem.
torsdag den 18. marts 2010
Laos
Jeg har ikke faaet skrevet saa meget det sidste stykke tid, da jeg har haft travlt. Jeg har lige vaennet mig til at rejse med en gruppe, men i morgen bryder vi op igen. Nogle skal til Cambodia, andre til Vietnam, og jeg tager tilbage til Thailand og til Phuket.
Den foerste dag i Laos, var den vaerste dag jeg har haft mens jeg rejste. Vi forlod Chiang Mai soendag aften kl 7, og tog en bus mod Laos. Kl 6 om morgenen stod vi af, og skiftede til en andet bus, der gik meget langsomt og var fyldt med mennesker. Efter to timer i den bus, stod vi af, og nogle tuktukchauffoerere tilboed at koere os til graensen... Troede vi. Det var tilsyndeladende kun den ene der ville det, den anden ville til et turistkontor. Saa vi endte op to forskellige steder.
Da vi endelig ankom til graensen, var visafolkene lige gaaet til frokost. Jeg var paa det tidspunkt ved at omkomme af sult, foelte mig beskidt og svedig, og var paa krykker. Efter noget tid fik vi vores visa, og besluttede os for at finde et sted at spise. Paa dette tidspunkt var jeg allerede ved det punkt hvor jeg rystede og var svimmel, saa jeg maatte sidde ned lidt tid, mens de andre koebte mad til mig.
Det er det helt fantastiske ved at rejse med andre, at der er nogen der kan tage sig af en. Og det var det tidspunkt hvor jeg havde mest brug for det. Jeg har heller ikke baaret min egen bagage, det gjorde de andre.
Gruppen jeg rejser med, bestaar af 4 fra Canada, en fra Australien, og mig. Fra Canada er der Alexandra og Natalee, som er 23, og bedste venner. Derudover er der Cham paa 29 og Terra pa 23, der ligeledes rejser sammen. Og saa er der Peter paa 26 fra Australien. Og mig. Vi besluttede os for at alle skulle have et nickname, men som lyd. Min lyd er "Oh my god, my ancle"
Vang Vien hvor vi opholder os, er en by, hvor folk kommer til for at feste. Hovedattraktionen er en lang flod, man kan flyde ned af i store baderinge. Undervejs er der masser af barer, og gynger, man kan tage hvor man haenger fra armene og svinger udover vandet, et par meter oppe, og hoppe fra. Det er ret skraemmende, men sjovt.
I anledning af St. Patricks Day, var det ekstra vildt igaar. Vi blev malet med spraymaling, og jeg er nu groen, gul, hvis og roed over det hele. Det er svaert at faa af.
I morgen gar turen til Phuket, hvor jeg tror jeg bruger et par dage, foer jeg tager til Koh Phan Nnang. Det bliver rart endelig at komme til stranden og slappe af.
Desvaerre er det gaaet op for mig at jeg har under 3 igen, hvilket skraemmer mig. Selvom jeg savner folk derhjemme, er jeg saa vant til at vaere on the road, at jeg ikke har lyst til at vende tilbage til dagligdagen. Men jeg overvejer at tage en ny tur, sa snart jeg har mulighed for det, rundt og besoege de folk jeg har moedt undervejs, hvilket pt vil sige at jeg meget gerne vil til USA, Canada og Australien. Men saa skal jeg vist tjene lidt mere.
Og on that note - Send flere penge nu!
Den foerste dag i Laos, var den vaerste dag jeg har haft mens jeg rejste. Vi forlod Chiang Mai soendag aften kl 7, og tog en bus mod Laos. Kl 6 om morgenen stod vi af, og skiftede til en andet bus, der gik meget langsomt og var fyldt med mennesker. Efter to timer i den bus, stod vi af, og nogle tuktukchauffoerere tilboed at koere os til graensen... Troede vi. Det var tilsyndeladende kun den ene der ville det, den anden ville til et turistkontor. Saa vi endte op to forskellige steder.
Da vi endelig ankom til graensen, var visafolkene lige gaaet til frokost. Jeg var paa det tidspunkt ved at omkomme af sult, foelte mig beskidt og svedig, og var paa krykker. Efter noget tid fik vi vores visa, og besluttede os for at finde et sted at spise. Paa dette tidspunkt var jeg allerede ved det punkt hvor jeg rystede og var svimmel, saa jeg maatte sidde ned lidt tid, mens de andre koebte mad til mig.
Det er det helt fantastiske ved at rejse med andre, at der er nogen der kan tage sig af en. Og det var det tidspunkt hvor jeg havde mest brug for det. Jeg har heller ikke baaret min egen bagage, det gjorde de andre.
Gruppen jeg rejser med, bestaar af 4 fra Canada, en fra Australien, og mig. Fra Canada er der Alexandra og Natalee, som er 23, og bedste venner. Derudover er der Cham paa 29 og Terra pa 23, der ligeledes rejser sammen. Og saa er der Peter paa 26 fra Australien. Og mig. Vi besluttede os for at alle skulle have et nickname, men som lyd. Min lyd er "Oh my god, my ancle"
Vang Vien hvor vi opholder os, er en by, hvor folk kommer til for at feste. Hovedattraktionen er en lang flod, man kan flyde ned af i store baderinge. Undervejs er der masser af barer, og gynger, man kan tage hvor man haenger fra armene og svinger udover vandet, et par meter oppe, og hoppe fra. Det er ret skraemmende, men sjovt.
I anledning af St. Patricks Day, var det ekstra vildt igaar. Vi blev malet med spraymaling, og jeg er nu groen, gul, hvis og roed over det hele. Det er svaert at faa af.
I morgen gar turen til Phuket, hvor jeg tror jeg bruger et par dage, foer jeg tager til Koh Phan Nnang. Det bliver rart endelig at komme til stranden og slappe af.
Desvaerre er det gaaet op for mig at jeg har under 3 igen, hvilket skraemmer mig. Selvom jeg savner folk derhjemme, er jeg saa vant til at vaere on the road, at jeg ikke har lyst til at vende tilbage til dagligdagen. Men jeg overvejer at tage en ny tur, sa snart jeg har mulighed for det, rundt og besoege de folk jeg har moedt undervejs, hvilket pt vil sige at jeg meget gerne vil til USA, Canada og Australien. Men saa skal jeg vist tjene lidt mere.
Og on that note - Send flere penge nu!
lørdag den 13. marts 2010
Eftersom mine foraeldre er hhv sygeplejerske og social og sundhedsassistent, har jeg altid vaeret glad for hospitaler. Faktisk soerger jeg for at besoege hospitaler i alle de byer jeg kommer til.
I morges tog jeg til hospitalet i Chiang Mai. Det er meget flot, og jeg fik en rundvisning i koerestol. De lod mig endda proeve deres roengtenudstyr. Til sidst gav de mig en stak souvenirs, saa jeg ikke ville glemme mit besoeg: noget medicin, bandage, og et saet krykker.
Jeg blev meget glad for gaverne og gaar naturligvis stadig rundt med krykkerne - man moeder mange flere mennesker paa den maade. Og det er en fin maade at traene armmusklerne paa.
Senere i dag forlader jeg Chiang Mai, og tager til Laos, med en gruppe fra mit guesthouse. Jeg regner med at tilbringe et par dage, for derefter at kunne faa et nyt visa til Thailand.
I morges tog jeg til hospitalet i Chiang Mai. Det er meget flot, og jeg fik en rundvisning i koerestol. De lod mig endda proeve deres roengtenudstyr. Til sidst gav de mig en stak souvenirs, saa jeg ikke ville glemme mit besoeg: noget medicin, bandage, og et saet krykker.
Jeg blev meget glad for gaverne og gaar naturligvis stadig rundt med krykkerne - man moeder mange flere mennesker paa den maade. Og det er en fin maade at traene armmusklerne paa.
Senere i dag forlader jeg Chiang Mai, og tager til Laos, med en gruppe fra mit guesthouse. Jeg regner med at tilbringe et par dage, for derefter at kunne faa et nyt visa til Thailand.
tirsdag den 9. marts 2010
En fantastisk aften
Det fede ved at rejse, er at jeg aldrig ved, hvad der kommer til at ske. I aften var min plan at slappe af, men da jeg ogsaa har slappet af paa vaerelset hele dagen, taenkte jeg at jeg hellere maatte gaa lidt ud.
Jeg har faaet mig et par thailandske hej-venner. En af dem staar udenfor en fransk restaurant, jeg gaar forbi ret tit. Efter at have snakket lidt med ham, inviterede han mig ind og moede hans kollegaer. Jeg kom ind i baggaarden til restauranten og moedte alle der arbejdede der. De var meget venlige og havde ikke nogle problemer med at jeg hang ud paa deres arbejdsplads - faktisk fandt de det rigtigt hyggeligt.
Jeg har endnu ikke snakket med lokale, uden at der var en form for business i det, saa alle mine bekendskaber har vaeret blandt turister - hovedsageligt fra Australien (The damn aussies er overalt!)
Men her hyggede jeg mig i to timer - en af kvinderne tog mig med ind i huset ved siden af, hvor der var en hund med 8 meget yndige hvalpe. Jeg har hoert om dem, faaet en ide om hvordan det er at vaere ung i Thailand. Og jeg har pjattet med dem, kommet ud over det der stadie "oh you're so white and pretty". Blandt andet blev jeg spurgt til hvor langt henne jeg var i graviditeten, fordi en af drengene mente jeg havde topmave.
I morgen aften tager jeg dertil igen, hvorefter jeg skal paa Reggae Bar med en af pigerne der arbejder der. Hun tager tit paa bar selv, da hun elsker "pretty foreigner boys"
Jeg har igen moedt nye venner, men denne gang blandt de lokale. Jeg er en glad ung dame.
Jeg har faaet mig et par thailandske hej-venner. En af dem staar udenfor en fransk restaurant, jeg gaar forbi ret tit. Efter at have snakket lidt med ham, inviterede han mig ind og moede hans kollegaer. Jeg kom ind i baggaarden til restauranten og moedte alle der arbejdede der. De var meget venlige og havde ikke nogle problemer med at jeg hang ud paa deres arbejdsplads - faktisk fandt de det rigtigt hyggeligt.
Jeg har endnu ikke snakket med lokale, uden at der var en form for business i det, saa alle mine bekendskaber har vaeret blandt turister - hovedsageligt fra Australien (The damn aussies er overalt!)
Men her hyggede jeg mig i to timer - en af kvinderne tog mig med ind i huset ved siden af, hvor der var en hund med 8 meget yndige hvalpe. Jeg har hoert om dem, faaet en ide om hvordan det er at vaere ung i Thailand. Og jeg har pjattet med dem, kommet ud over det der stadie "oh you're so white and pretty". Blandt andet blev jeg spurgt til hvor langt henne jeg var i graviditeten, fordi en af drengene mente jeg havde topmave.
I morgen aften tager jeg dertil igen, hvorefter jeg skal paa Reggae Bar med en af pigerne der arbejder der. Hun tager tit paa bar selv, da hun elsker "pretty foreigner boys"
Jeg har igen moedt nye venner, men denne gang blandt de lokale. Jeg er en glad ung dame.
mandag den 8. marts 2010
Things I do for ma bro
Nogle aar tilbage sa min lillebror en del Muay Thai pa youtube - og snakkede en hel del om det. Jeg lyttede godt nok ikke rigtigt, men jeg havde stadig opfanget at det var en kampsport. Saa da jeg fik en flyer stukket i haanden om en kamp, besluttede jeg mig for at jeg var noedt til at tage afsted.
Stadion var selvfoelgelig udelukkende fyldt med udlaendinge - nogle gange kan man godt overveje om man befinder sig i Thailand eller Europa - eller Australien, eftersom alle er derfra.
Jeg er traet, saa jeg vil bare lave en top 2 over mest interessante ting ved Muay Thai.
1. Underholdningen i pausen - 4 uerfarne boksere, sendes op i ringen med blindfold paa, og saa skal de taeske hinanden. Samtidig er der en med op for at holde styr paa dem, og han fik paent mange bank.
2. Den indledende dans. Inden kampen gaar i gang performer fighterne en lille dans for publikum. Det var yndigt.-
Stadion var selvfoelgelig udelukkende fyldt med udlaendinge - nogle gange kan man godt overveje om man befinder sig i Thailand eller Europa - eller Australien, eftersom alle er derfra.
Jeg er traet, saa jeg vil bare lave en top 2 over mest interessante ting ved Muay Thai.
1. Underholdningen i pausen - 4 uerfarne boksere, sendes op i ringen med blindfold paa, og saa skal de taeske hinanden. Samtidig er der en med op for at holde styr paa dem, og han fik paent mange bank.
2. Den indledende dans. Inden kampen gaar i gang performer fighterne en lille dans for publikum. Det var yndigt.-
søndag den 7. marts 2010
At lukke en doer, for at aabne en ny
Da jeg planlagde rejsen, havde jeg regnet med at jeg ville vaere super glad for at tage fra Japan til Thailand. Det ville blive varmere og billigere, og jeg ville komme tilbage, som jeg har oensket mig de sidste 5 aar.
Realiteten er at jeg nu har vaeret her snart en uge, og jeg savner stadig Japan. Jeg savner maaden alt foregaar paa, jeg savner hostellerne, jeg savner de mennesker jeg moedte, baade i Japan og Korea.
For hvad jeg ikke taenkte over, foer jeg stod der, var hvor meget man knytter sig til de mennesker man moeder paa en rejse, og de steder man besoeger. Alt er bare mere intenst her, og det er saa haardt at knytte sig til et land, de oplevelser man har haft, de mennesker man moeder, og derefter skulle rejse. Skulle lukke doeren og vide det aldrig bliver de samme. Stoerstedelen af de mennesker jeg har moedt, kommer jeg aldrig til at se igen, og selvom jeg kan vende tilbage til Japan, vil alting ikke vaere helt som det var denne gang, og jeg vil ikke helt vaere den samme.
At rejse handler ligesaa meget om at sige farvel, som at sige hej. Og jeg er elendig til farveller.
Da jeg forlod Korea, for at tage tilbage til Japan, var jeg sikker paa at jeg ikke ville moede mennesker jeg havde det saa godt med, som dem jeg moedte der. At min rejse derfra bare ville vaere at vente paa at skulle til Japan. Men jeg moedte nye mennesker, jeg fik nye oplevelser, der gjorde det haardt at skulle lukke doeren, for at aabne den doer, jeg ellers havde glaedet mig i 5 aar til at aabne.
Men paa samme maade, gaar livet videre i Thailand. Jeg vil moede nye mennesker, faa nye og interessante oplevelser - oplevelser der altid vil vaere der naar jeg lukker oejnene, paa samme maade som de fra Japan og Korea vil. Og naar jeg om en maaned vender tilbage til Danmark, vil intet vaere det samme. Jeg vil have nye oplevelser, nye historier, og en glaede over at kende fantastiske mennesker fra hele verden. Og jeg vil have en helt anden tro paa at jeg godt kan klare mig selv, staa op hver dag og se verden i oejnene - ligegyldigt hvor i verden jeg er.
Anyways, i aften tager jeg ind til stadion og ser en Muay Thai kamp. Onsdag skal jeg paa en tur kaldet "flight of the gibbon", hvor jeg skal se regnskoven fra traetoppene. Char, guiden fra mit guesthouse, som ogsaa var der for 5 aar siden, er rastloes, og haaber paa at samle en gruppe og tage paa to dages trekking torsdag-fredag. Saa hvis han faar gjort det tager jeg med. Og derefter skal jeg til at lukke doeren til Chiang Mai igen, og se hvor vinden saa bringer mig hen. Jeg tror den bringer mig til en oe, hvor jeg kan bruge hele dage paa at laese og slikke sol og bade.
Realiteten er at jeg nu har vaeret her snart en uge, og jeg savner stadig Japan. Jeg savner maaden alt foregaar paa, jeg savner hostellerne, jeg savner de mennesker jeg moedte, baade i Japan og Korea.
For hvad jeg ikke taenkte over, foer jeg stod der, var hvor meget man knytter sig til de mennesker man moeder paa en rejse, og de steder man besoeger. Alt er bare mere intenst her, og det er saa haardt at knytte sig til et land, de oplevelser man har haft, de mennesker man moeder, og derefter skulle rejse. Skulle lukke doeren og vide det aldrig bliver de samme. Stoerstedelen af de mennesker jeg har moedt, kommer jeg aldrig til at se igen, og selvom jeg kan vende tilbage til Japan, vil alting ikke vaere helt som det var denne gang, og jeg vil ikke helt vaere den samme.
At rejse handler ligesaa meget om at sige farvel, som at sige hej. Og jeg er elendig til farveller.
Da jeg forlod Korea, for at tage tilbage til Japan, var jeg sikker paa at jeg ikke ville moede mennesker jeg havde det saa godt med, som dem jeg moedte der. At min rejse derfra bare ville vaere at vente paa at skulle til Japan. Men jeg moedte nye mennesker, jeg fik nye oplevelser, der gjorde det haardt at skulle lukke doeren, for at aabne den doer, jeg ellers havde glaedet mig i 5 aar til at aabne.
Men paa samme maade, gaar livet videre i Thailand. Jeg vil moede nye mennesker, faa nye og interessante oplevelser - oplevelser der altid vil vaere der naar jeg lukker oejnene, paa samme maade som de fra Japan og Korea vil. Og naar jeg om en maaned vender tilbage til Danmark, vil intet vaere det samme. Jeg vil have nye oplevelser, nye historier, og en glaede over at kende fantastiske mennesker fra hele verden. Og jeg vil have en helt anden tro paa at jeg godt kan klare mig selv, staa op hver dag og se verden i oejnene - ligegyldigt hvor i verden jeg er.
Anyways, i aften tager jeg ind til stadion og ser en Muay Thai kamp. Onsdag skal jeg paa en tur kaldet "flight of the gibbon", hvor jeg skal se regnskoven fra traetoppene. Char, guiden fra mit guesthouse, som ogsaa var der for 5 aar siden, er rastloes, og haaber paa at samle en gruppe og tage paa to dages trekking torsdag-fredag. Saa hvis han faar gjort det tager jeg med. Og derefter skal jeg til at lukke doeren til Chiang Mai igen, og se hvor vinden saa bringer mig hen. Jeg tror den bringer mig til en oe, hvor jeg kan bruge hele dage paa at laese og slikke sol og bade.
fredag den 5. marts 2010
Jeg kom tilbage
Jeg er tilbage i Chiang Mai. Paa samme guesthouse, som for 5 aar siden, den samme dansktalende guide er der stadig (men i foelge den samme ejer, var han taget hjem i dag), jeg har lige spist den samme ret, paa den samme restaurant som dengang (Khao Soi med chicken og watermelon shake paa The Wall, ligesom), og nu sidder jeg paa den samme netcafe, og jeg kan love jer for, det er de samme computere. I hvert fald ligner de noget der er en del aeldre end 5 aar.
Det var bare det jeg ville sige. It feels good to be back.
Det var bare det jeg ville sige. It feels good to be back.
onsdag den 3. marts 2010
Skilte i Japan
Jeg kom til et punkt, paa min Japantur, hvor jeg syntes det fedeste var at fotografere skilte. Saa I faar dem her:
NAKED!!!!! Jeg fik saadan lyst til at tage mig til hovedet og raabe "OH MY GOOOOOD!", da jeg saa dette skilt.
Jeg har besluttet mig for at begynde at kommunikere paa en lidt mere dramatisk maade.
Og nu kommer vi ligesom til det tidspunkt hvor jeg var fuld, og mest tog billedet for at vise at her var vi. Maaske var jeg ogsaa skaev af alle de cigarer.
I Harajuku, maa elefanterne ikke ryge. De faar bare lungekraeft.
Her klappede jeg i haenderne og skrev "that's Danish!"
Men det gjorde jeg ikke, for jeg var egentlig alene. Og havde toemmermaend.
NAKED!!!!! Jeg fik saadan lyst til at tage mig til hovedet og raabe "OH MY GOOOOOD!", da jeg saa dette skilt.
Jeg har besluttet mig for at begynde at kommunikere paa en lidt mere dramatisk maade.
Og nu kommer vi ligesom til det tidspunkt hvor jeg var fuld, og mest tog billedet for at vise at her var vi. Maaske var jeg ogsaa skaev af alle de cigarer.
I Harajuku, maa elefanterne ikke ryge. De faar bare lungekraeft.
Her klappede jeg i haenderne og skrev "that's Danish!"
Men det gjorde jeg ikke, for jeg var egentlig alene. Og havde toemmermaend.
Hosteller i Japan
Jeg overvejede det faktum at min blog faktisk kunne bruges som inspiration for andre - altsaa, pt kan den ikke, men hvis jeg nu skrev nogle indlaeg der kunne, ville jeg maaske kunne foele mig som et bedre menneske.
Derfor vil jeg gennemgaa de hosteller jeg har besoegt, og skrive min mening.
1. Tokyo International Youth Hostel
I mit hoved hedder hostellet mere Tokyo International Youth Hostel, for Japanese people, who's studying for an exam. Der var faa "internationale", og de fleste af disse smuttede hurtigt, da de opdagede det faktum at doerene lukker og der skal vaere ro kl 11 om aftenen, her. Ligeledes skal man vaere ude mellem 10 og 16 om dagen. Du betaler 100 yen pr kvarter for at bruge computer - det er den hoejeste pris jeg stoedte paa.
Det gode ved Tokyo IH, er at der er rent og paent, og at det ligger et sted fyldt med butikker, restauranter, spillearkader o0g lignende, samt en del metrolinjer. Udsigten er helt fantastisk.
Jeg ville ikke tage derhen som alene rejsende en anden gang. Det er for ensomt.
Tokyo IH ligger lige ud for metros- og JR line stoppet Iidabashi.
2. Khaosan Tokyo Samurai
Klart mere hyggeligt sted. Her er masser af backpackere, og mere socialt samvaer, selv under toejvask. Her er internettet frit at bruge, og "pass me your Lonely Planet" en brugt saetning.
Khaosangruppen har et par hosteller rundt i Asakusa, og de har en faelles bar, der er meget lille, men hyggelig.
Det negative er at Asakusa ikke er den mest interessante bydel. Til gengaeld ligger der en 100 yen shop taet paa, hvor alle madvarer koster 100 yen.
Det ligger 10 minutters gang fra Asakusa stoppet, som to metrolinjer koerer til.
3. J Hoppers Hiroshima
J. Hoppers ligger ikke mange minutters gang fra Peace Memorial Museum og alle de der monumenter man boer se. Det er ikke saerligt stort, saa man laerer hurtigt de andre at kende, om aftenen hvor de fleste samles i stuen, hvor ogsaa computerne til 100 yen for en halv time staar. Jeg var rigtigt glad for de to dage jeg brugte der, og fik mange gode snakke med andre backpackere.
J. Hoppers ligger vist taet paa et sporvognsstop. Jeg tog taxa.
4. Khaosan Fukoaka
Ikke et specielt interessant sted, men computerbrug er gratis.
Min oplevelse var at folk mest holdtn sig til sig selv, men jeg kan tage fejl, jeg var der kun en eftermiddag og aften, hvor jeg desuden gik tidligt i seng.
Det positive ved Khaosan Fukoaka, var at jeg glemte mit haandklaede der, saa man kan vaere heldig at stoede paa det. Mere har jeg ikke at sige.
Khaosan Fukoaka ligger 10 minutters gang fra Fukoaka/Hakata (byen med de to navne) station.
5. Matsuyama Youth Hostel.
Jeg havde det svaert med MYH, for jeg ville bare gerne saa mange gode ting paa dens vegne. Selve hostellet var hyggeligt indrettet, og det laa taet paa Dogo Onsen, og desuden i et dejlig omraade. Men der var ingen. Kun mig og noget personale (og et kaerestepar den sidste aften, men de taeller ikke)Men computere var gratis.
Matuyama Youth Hostel ligger 10 minutters gang op ad en bakke fra stoppestede Dogo Onsen.
6. Tour Club Kyoto.
Tour Club var ligesom Tokyo IH ramt af det kedelige faenomen kaldet curfew. Til gengaeld serverede de gratis sake hver aften - og man kunne proeve kimonoer. Gaester og personale var rigtigt flinke, og paa trods af at jeg laa syg under mit ophold her, hyggede jeg mig.
Tour Club ligger 5-10 minutters gang fra Kyoto Station. Jeg farede dog vild.
7. Khaosan Tokyo Annex
Her ville jeg have vaeret paa Samurai igen, men der var optaget, saa jeg valgte Annex der ligger stort set samme sted og er samme gruppe. Dette er hostellet med den daarlige indflydelse.
Der er mennesker i stuen doegnet rundt, alle er fulde om natten og sover om dagen. Jeg havde konstant enten toemmermaend eller var fuld i de dage. Men det var sjovt.
Computerbrug er gratis og der var for en gangs skyld masser af dem. Generelt var dette et af de stoerre hosteller, med mange mennesker. Og fulde folk.
Jeg tror nok jeg havde de sjoveste japanske dage her, og var ked af at skulle afsted til Thailand.
Khaosan Tokyo Annex ligger stort set samme sted som Samurai.
Er jeg kendt hostelanmelder nu? Please?
Derfor vil jeg gennemgaa de hosteller jeg har besoegt, og skrive min mening.
1. Tokyo International Youth Hostel
I mit hoved hedder hostellet mere Tokyo International Youth Hostel, for Japanese people, who's studying for an exam. Der var faa "internationale", og de fleste af disse smuttede hurtigt, da de opdagede det faktum at doerene lukker og der skal vaere ro kl 11 om aftenen, her. Ligeledes skal man vaere ude mellem 10 og 16 om dagen. Du betaler 100 yen pr kvarter for at bruge computer - det er den hoejeste pris jeg stoedte paa.
Det gode ved Tokyo IH, er at der er rent og paent, og at det ligger et sted fyldt med butikker, restauranter, spillearkader o0g lignende, samt en del metrolinjer. Udsigten er helt fantastisk.
Jeg ville ikke tage derhen som alene rejsende en anden gang. Det er for ensomt.
Tokyo IH ligger lige ud for metros- og JR line stoppet Iidabashi.
2. Khaosan Tokyo Samurai
Klart mere hyggeligt sted. Her er masser af backpackere, og mere socialt samvaer, selv under toejvask. Her er internettet frit at bruge, og "pass me your Lonely Planet" en brugt saetning.
Khaosangruppen har et par hosteller rundt i Asakusa, og de har en faelles bar, der er meget lille, men hyggelig.
Det negative er at Asakusa ikke er den mest interessante bydel. Til gengaeld ligger der en 100 yen shop taet paa, hvor alle madvarer koster 100 yen.
Det ligger 10 minutters gang fra Asakusa stoppet, som to metrolinjer koerer til.
3. J Hoppers Hiroshima
J. Hoppers ligger ikke mange minutters gang fra Peace Memorial Museum og alle de der monumenter man boer se. Det er ikke saerligt stort, saa man laerer hurtigt de andre at kende, om aftenen hvor de fleste samles i stuen, hvor ogsaa computerne til 100 yen for en halv time staar. Jeg var rigtigt glad for de to dage jeg brugte der, og fik mange gode snakke med andre backpackere.
J. Hoppers ligger vist taet paa et sporvognsstop. Jeg tog taxa.
4. Khaosan Fukoaka
Ikke et specielt interessant sted, men computerbrug er gratis.
Min oplevelse var at folk mest holdtn sig til sig selv, men jeg kan tage fejl, jeg var der kun en eftermiddag og aften, hvor jeg desuden gik tidligt i seng.
Det positive ved Khaosan Fukoaka, var at jeg glemte mit haandklaede der, saa man kan vaere heldig at stoede paa det. Mere har jeg ikke at sige.
Khaosan Fukoaka ligger 10 minutters gang fra Fukoaka/Hakata (byen med de to navne) station.
5. Matsuyama Youth Hostel.
Jeg havde det svaert med MYH, for jeg ville bare gerne saa mange gode ting paa dens vegne. Selve hostellet var hyggeligt indrettet, og det laa taet paa Dogo Onsen, og desuden i et dejlig omraade. Men der var ingen. Kun mig og noget personale (og et kaerestepar den sidste aften, men de taeller ikke)Men computere var gratis.
Matuyama Youth Hostel ligger 10 minutters gang op ad en bakke fra stoppestede Dogo Onsen.
6. Tour Club Kyoto.
Tour Club var ligesom Tokyo IH ramt af det kedelige faenomen kaldet curfew. Til gengaeld serverede de gratis sake hver aften - og man kunne proeve kimonoer. Gaester og personale var rigtigt flinke, og paa trods af at jeg laa syg under mit ophold her, hyggede jeg mig.
Tour Club ligger 5-10 minutters gang fra Kyoto Station. Jeg farede dog vild.
7. Khaosan Tokyo Annex
Her ville jeg have vaeret paa Samurai igen, men der var optaget, saa jeg valgte Annex der ligger stort set samme sted og er samme gruppe. Dette er hostellet med den daarlige indflydelse.
Der er mennesker i stuen doegnet rundt, alle er fulde om natten og sover om dagen. Jeg havde konstant enten toemmermaend eller var fuld i de dage. Men det var sjovt.
Computerbrug er gratis og der var for en gangs skyld masser af dem. Generelt var dette et af de stoerre hosteller, med mange mennesker. Og fulde folk.
Jeg tror nok jeg havde de sjoveste japanske dage her, og var ked af at skulle afsted til Thailand.
Khaosan Tokyo Annex ligger stort set samme sted som Samurai.
Er jeg kendt hostelanmelder nu? Please?
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
