T.I.T - This is Thailand

Paa et skilt i Chiang Mai saa jeg ovenstaaende forkortelse, brugt som forklaring paa hvorfor man ikke boer smide toiletpapir i toilettet. Men det er slet ikke det, det i virkeligheden betyder. This is Thailand, er et begreb der boer bruges som forklaring paa, hvorfor det kan vaere et helvede at rejse rundt.

Da jeg tog fra Phuket til Koh Phanang (som desuden ogsaa var en ret hektisk og besvaerlig tur) koebte jeg en open ticket hjem. Ifoelge manden paa rejsebureauet, skulle jeg bare tage faergen den dag jeg ville hjem, og saa virkede den.
Saa den 1. april, klokken 12, tager jeg faergen fra Koh Phanang til Surat Thani. Paa havnen i Surat Thani skal vi vente en times tid paa at faa en bus mod busstationen. Mine skuldre blev roede.

Paa busstationen, gik det op for mig, at jeg som en af de eneste ikke havde et klistermaerke der viste hvor jeg skulle hen, saa jeg gik op til manden med klistermaerkerne og spurgte. Her viste det sig at eftersom jeg havde koebt billetten gennem random rejsebureau, havde han ikke noget med det at goere, og at der ville komme en derfra og hente mig.

Efter mere ventetid kom der en mand og hentede mig og to irere, i en minibus. Jeg naaede lige at fantasere om at vi skulle koere helt til Bangkok i den, men saa satte han os af ved rejsebureauet.
Paa rejsebureauet var damen ved at faa mig til at graede, da hun sagde at jeg ikke kunne komme med. Tilsyneladende skulle man reconfirme, hvilket ham der solgte mig billetten ikke havde fortalt. Og nu var bussen fyldt op.
Jeg insisterede paa at jeg skulle hjem i dag, og at det ikke kunne vaere min skyld, da ingen havde fortalt mig jeg skulle reconfirme. Og pludselig, efter hun havde talt meget hoejt ind i telefonen, besluttede hun sig for at jeg godt kunne komme med. Vi skulle bare lige betale 200 baht ekstra, for vi var noedt til at blive koert ind til en anden busstation med minibussen.

Paa busstationen havde minibuschauffoeren vores billetter, og i brugte 40 minutter der, paa ikke at vide hvor han var. Men han kom tilbage, og vi kom med bussen.

Da vi ankom, var vi sjovt nok ikke paa Khao San Road, som vi havde koebt billet til, men paa en busstation i Bangkok. Saa det blev lige 200 baht ekstra for en taxa til Khao San Road.
Heraf kan jeg konkludere at det ikke kan betale sig at koebe en open ticket. Maaske er den billigere mens du koeber den, men med ekstraudgifter paa 400 baht, havde det vaeret billigere at tage en anden tur der var et par timer kortere.

Det gode er at jeg ikke blev bestjaalet undervejs. Det er aabenbart meget almindeligt at folk bliver bestjaalet mens de sover i bussen. Men jeg sov ikke, saa haha, tyve! I fik mig ikke denne gang!

Og fordi happy endings er kedelige, kan jeg fortaelle at efter at have faaet et hotelvaerelse og noget at spise, var det foerste jeg gjorde at kaste det hele op igen. Og jeg har vaeret syg siden da. Maaske er det meget godt jeg skal hjem i morgen.